Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Salg af billetter til sogneudflugt

Dato
Søndag d. 21. august 2022, kl. 11:00
Sted
Holsted Kirke, Holsted Alle 1, 4700 Næstved
Medvirkende
Jeanette Henriksø

Sogneudflugt til Femern Bælt mandag d. 5. september 2022

Kl. 10.00 kører bussen fra Holsted Kirke mod Lolland, hvor første stop vil være i Maribo, hvor vi skal spise frokost på den smukt beliggende Restaurant Bangs Have med udsigt til Søndersø og Maribo Domkirke.

Efter frokosten fortsætter vi sydpå mod Rødby til Femern A/S Infocenter i Rødbyhavn. På infocenteret får vi en halv times præsentation af projektet af Femern Bælt-tunnelen. Således får vi et indblik i både de tekniske aspekter og i den løbende planlægning af arbejdet. Efter præsentationen er der mulighed for selv at gå rundt og nærstudere plancherne, fotos og modellerne i udstillingen, inden vi kører en kort tur hen til den udendørs udstilling, hvor der er mulighed for at kigge ud til projektet.

På hjemturen gør vi holdt et rart sted, hvor vi kan nyde en kop kaffe og en muffin ved bussen.

Vi er tilbage ved Holsted Kirke ved 17.30-tiden.

Prisen for hele turen er kr. 130,-/person.

Inkluderet i prisen er:

  • Bustransport i moderne turistbus
  • Kaffe i bussen undervejs
  • Besøg på Femern A/S Infocenter og udsigtsplatform
  • Frokostplatte inkl. 1 øl/vand
  • Muffin til eftermiddagskaffen

Billetsalget starter kort efter højmessen d. 21. august. Hvis der ikke bliver udsolgt her, er der mulighed for frem til d. 29. august at købe en billet på Holsted Kirkekontor i kontorets åbningstid. Der er 50 billetter til salg. Der skal være solgt min. 30 billetter, for at turen kan gennemføres.