Vridsløse Kirkeruin

Vridsløse hører til gruppen af landsbyer, hvis navn stammer fra jernalderen, formodentlig fra 300- eller 400-årene efter Kristi Fødsel. Endelsen -løse betyder måske ager eller græsgang. Betydningen af første led Vrids-/Vreds- er usikkert.

Vridsløse blev sogneby allerede i 1000-årene og havde vel oprindeligt en trækirke som de fleste andre danske sogne. Men i 1100-årene udskiftedes trækirken med en romansk stenkirke, bygget af granit og Faksekalksten. Kirken havde kor og skib. Menigheden havde adgang gennem norddøren for kvinder og syddøren for mænd. Lige inden for dørene i skibets midterakse stod døbefonten hævet på et podie. Denne romanske døbefont er bevaret og har i mange år stået i klostergården på Herlufsholm. Fonten er nu overført til den nye Holsted Kirke.

Senere i middelalderen udskiftedes det smalle romanske kor med et gotisk kor, som er jævnbredt med skibet. Det gotiske kor opførtes af granit. På nogenlunde samme tid nedrev man skibets vestgavl og tilføjede et tårn, delvis bygget af tegl. Et trappetårn med vindeltrappe opførtes ved tårnets sydside op til et nyt våbenhus. Endelig overhvælvedes kirken.

I 1370 ejede Roskildebispen kirken; men i 1460 mageskiftede bispen imidlertid kirken bort til Skovkloster (nu Herlufsholm).

I 1560, da Skovkloster blev til Herlufsholm, blev Vridsløse Sogn sammen med Ladby Sogn henlagt til Herlufsholm Sognekirke. Sognekirken i Vridsløse gik gradvist ud af brug. I 1620?erne brugte man således tårnet til kornlager, men endnu i 1630 begravede man i selve kirken, og en bevaret gravsten, som sikkert stammer fra en grav i kirkens gulv, bærer årstallet 1644. I 1678 solgte man den revnede kirkeklokke, og senest 1738 var kirken helt nedbrudt.

I 1698 opførte man en nu forsvundet skolebygning på kirkegården. Kirkegården var i øvrigt i almindelig brug frem til omkring 1850, medens de seneste begravelser skete i 1890?erne. Vridsløse Kirkegård rummer dermed sognets døde fra 8-9 århundreder!

I 1755 lod Herlufsholm ca. 150 m af kampestensmuren omkring kirkegården reparere. Sognets bønder forpligtede sig til at holde muren ved lige. Siden fortsatte man med at holde diget ved lige. Fremover holdes Vridsløse Kirkeruin og Kirkegård af graverembedet ved Herlufsholm.

På kirkegården kan man på trods af tidligere sprøjtning finde en række gamle kulturplanter, som her har fundet et fristed. Der er i 2000 optalt 7 arter: enkelte eksemplarer af Martsviol, Ensidig Klokke, Kostfuglemælk, Almindelig Katost og Svaleurt samt de mere talrige arter Stor Hundepersille og Rød Tandbæger. Med et godt plejeprogram vil flere arter af vore "levende fortidsminder" kunne få fred til at vokse her.

(af Niels Haagen, Herlufsholm Skole og Gods)